Ingredienser:
Bund:
200 g marcipan
200 g smør
200 g sukker
4 æg
50 g hvedemel
Vaniljecreme:
1 vaniljestang
2 dl mælk
2 æggeblommer
1 spsk maizena
2 spsk sukker
Desuden:
1 dl fløde
1 dl mascarpone
50 - 100 g mørk chokolade
1 bakke jordbær
lidt mynte blade
Vaniljecremen kan med fordel laves først. Skrab vaniljekornene ud af stangen og bland med lidt sukker for at separere kornene. Rør vaniljesukkeret sammen med æg og maizena. Varm mælken op og bland med æggeblandingen. Kog dette op til det begynder at tykne. Tag det af varmen med det samme, hæld det i en skål og pres witawrap helt ned over cremen. Ellers dannes der kondens under plasten og cremen vil danne skorpe. Stil i køleskabet til kold.
Pisk marcipan, tempereret smør og sukker sammen. Det tager lidt tid før det bliver ensartet. Rør æg i et efter et og tilsidst mel. Hæld dejen i en smurt tærteform. Det kan være en fordel først at smøre med smør og bagefter drysse med mel. Det er nemmere at få fri bagefter. Ved en tærteform på ca 25 cm, som opskriften her passer til, skal den have 20 - 35 min ved 175 grader. Den skal helst ikke blive for tør. Hak chokoladen fint, mens bunden er i ovnen. Kom chokoladen på den varme bund og smør den ud. Det kan være en god ide at komme den i køleskabet, ellers tager det en mindre krig for chokoladen at størkne. Ved godt at det kan blive misfarvet, men det er jo lige meget når cremen skal oven på.
Pisk cremen med mascarponen og vend den piske fløde i cremen. Placer cremen oven chokoladen. Pynt med jordbær og mynte blade. Man kan komme lidt jordbærsirup eller hyldeblomstsirup oven på jordbærene. Har jeg dog ikke gjort her.