Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag

søndag den 15. februar 2015

de lækreste langtidhævede boller

de her dejlige langtidshævede boller er inspireret af min stedmor, hun laver dem dog på slump;)
Ingredienser:
8dl vand
25g gær
400g havregryn
400g mel
1 spsk honning
lidt salt
Gæret opløses i vandet, herefter tilsættes honning og salt. Havregryn og mel blandes i, melet kan være forskellige slags. Det her er også en grund opskrift, så der kan tilsættes alle slags kerner og frø, sesam og græskar er rigtig dejlige:) Dejen skal stå i køleskabet hele natten, min 6 timer.
Brug en ske med lidt vand til at fordele klatter af dejen på en bageplade, de bages straks ved 250-275 grader. Det skal have mellem 8-12 min.

Panik boller

Ingredienser:
110g smør/margarine
3dl mælk
50g gær
lidt salt
1,5 spsk sukker
1 æg
550g mel

Ovnen tændes på 185 grader varmluft. Varm mælken til fingretemperatur og bland gæren i. Smelt smør/margarine i mikrobølgeovnen og bland det i mælken. Tilsæt salt, sukker og æg. Bland melet i lidt af gangen. Vis du bruger køkkenmaskine, kan man ikke bare smide det hele i. Form 12-18 boller og lad dem hæve i 15 min inden bagning. Bag dem mellem 12-15 minutter.

mandag den 18. august 2014

Dejlige pølsehorn

Igen har jeg lavet nogle nemme ting til fryseren her til barselstiden. Det her er en rigtig stor potion så den kan halveres osv:)
Ingredienser:
5 dl lunt vand
50g gær
2 tsk salt
2 tsk sukker
2 spsk olie
800g mel (jeg blander rug, graham og hvede)
1000g pølser

Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, sukker og melet. Ælt olien i bagefter. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Ælt dejen igen efter bagning. Del pølserne i to. Rul små mængder dej omkring pølserne. Jeg kan bedst lide dem tynde, så dejen rækker rigtig langt. Lad dem efterhæve ca. 30 min på pladen. Pensel dem med pisket æg og bag dem ca. 15 min ved 180 grader. 
De kan sagtens fryses, men helst inden de bages. Men lad dem hæve rigtig længe, og pak dem ned med papir imellem.

Kanelsnurre ala meyer

Min kæreste elsker kanelsnegle! Så til barselbesøgende har jeg bagt den her version:) eller rettere har puttet dem i fryseren. De er frosset ubagte, men vi bagte et par stykker, bare for at prøve. Og de smager bare SÅ godt! Men de er lidt omfattende pga den lange ælte tid.
Ingredienser:
5 dl kold sødmælk
50g gær
1 æg
1 kg hvedemel
150g sukker
15g salt
12g kardemomme
150g smør
Fyld:
250g blødt smør
250g sukker
4 spsk stødt kanel

Gæren røres ud i mælken. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme, ælt til dejen er glat og fin. Det er hundrede gange nemmere i en røremaskine! For det tager ca. 20 min. Skær smørret i små tern og ælt det ned i dejen. Dette tager igen omkring 20 min. Hold øje med maskinen, for den kan godt blive noget varm... Lade dejen hæve lunt i 1,5 time med et klæde over.

Bland kanel, sukker og smør. Rul dejen ud til et stort rektangel på ca. 40 x 50 cm. Smør kanel-sukker smørret ud på dejen. Fold 1/3 af dejen ind over fra højre og derefter, den sidste 1/3 fra venstre ind over. Rul dejen ud til ca 30 x 60cm. Skær strimler på ca 1-2 cm i bredden. Jeg har halveret dem fordi jeg ikke synes de skal blive alt for store. Hold fast i enderne og snor dejen. Tvist og lad lukningen være nederst. Lad dem hæve et par timer, pensel dem med sammenpisket æg og drys med sukker. Bag dem ved 200 grader i omkring 15 min.

De kan sagtens fryses, men inden de bages. Lad dem hæve længe og pak dem ned med papir imellem.

Rugstykker

De her er teknisk set ikke kage, men der er dog chokolade i dem;) De er smadder gode til madpakken eller til en eftermiddags snack:)


Ingredienser:
1 mørk øl (3,3dl)
5dl vand
50g gær
3 spsk honning
200g blandede nødder
200g blandede kerner
300g grov hakket mørk chokolade
100g havreklid
100g havregryn
300g rugmel
150g hvedemel

Min opskrift er lavet rimelig meget på slump, så den variere lidt ind i mellem afhængig af hvad jeg har i skabet. Men generelt er proceduren ens:)
Da jeg er gravid, har jeg varmet øllen op inden. Dette fjerne både skummet og alkoholen. Vand og øl blandes med gær. Honning, nødder, kerner og chokolade blandes. Resten af ingredienserne røres i. Det bliver enormt klistret! men det er helt ok:) Jeg har brugt små forme, så de har hævet deres 1,5 time i formene. Men vis du former dem på pladen, så lad dejen hæve i skålen inden. Mine er bage ca. 30 ved 200 grader alm ovn.


torsdag den 3. juli 2014

Ultimativ banankage

Dette er den bedste opskrift på banankage, jeg har stødt på. Det er i bund og grund en sukkerbrødskage med banan i. Men den er virkelig luftig og smager fantastisk:) 

Ingredienser:
4-6 modne bananer
1 vanilje eller 1,5 tsk vaniljesukker
230g sukker
150g hvedemel
1 tsk bagepulver
4 æg
150g smør
 
Smelt smørret i en gryde eller micro'en, og lad det afkøle mens du laver resten. Æg, sukker og vanilje piskes til en meget luftig æggesnaps. Blend bananerne, de kan også moses. Vend bagepulver og mel forsigtigt i dejen. Vis du bruger en røre maskine, kan du bruge den flade spatel. Rør det afkølede smeltede smør i dejen, og derefter bananerne. Kom massen i en smurt springform og bag ved 180 grader i ca 40 minutter. Vis du vil have chokolade ovenpå, er det en god ide at knække pladen i stykker og lade dem smelte på toppen. Smør chokoladen ud, når den er smeltet.

onsdag den 7. maj 2014

Kokos rabarber crumble

Denne crumble er virkelig lækker. Jeg nåede slet ikke, at få et billede inden min kæreste og svigerfar havde spist det meste;)
Ingredienser:
400-500g rabarber
1 dl rørsukker
1 dl flormelis
en vaniljestang
til crumble:
100g koldt smør
1,5 dl kokosmel
1 dl havregryn
1 dl hvedemel
0,5 dl rørsukker

Man kan sagtens bruge alm sukker, men det er bare lidt mere lækkert med rørsukkeret:) Vis rabarberne er meget sommer søde, kan man skære lidt ned på rørsukkeret. 
Rabarberne renses og skæres i små stykker, ca 0,5-1cm. Bland rabarber stykkerne med rørsukker, flormelis og vanilje og fordel det i bunden af en form. Jeg bruger et rimelige stor tærtefad. 
Bland kokos, havregryn, hvedemel og rørsukker i en skål og skær smørret i små stykker. Smuldre smørret i blandingen. Tror godt man kan gøre det i røremaskine, men jeg plejer godt nok at bruge fingerne:) fordel dejen hen over rabarbarne. Bag i 15-20 min ved 200 grader. Holde øje med den, så den ikke bliver for brun på toppen, især vis du bruger varmtluft!
Server den mens den stadig er lun, gerne med creme frais eller vanilje is til:)

tirsdag den 1. april 2014

Verdens bedste æbletærte

Denne kage smager så fantastisk! Men den smuldre desværre rigtig meget, når man skære i den, mens den er varm, og der smager den jo bedst:)

Ingredienser:
Æblefyld:
6-8 æbler
50g smør + 50g til at putte under låget
1,5 del sukker
1 tsk kanel
1 tsk vaniljesukker
2 spsk citronsaft
2 spsk maizena
Bund og låg:
6 dl hvedemel
1/4 tsk bagepulver
250g blødt smør
0,5 dl vand

Æblefyld: skræl og skær æblerne i små stykker.  Smelt de 50g smør i en mellemstore kasserolle og kom æblestykkerne deri. Lad det små koge i en 6-7 min. Tilsæt sukker, kanel og vanilje og varm til sukkeret er smeltet og karamelliseret. Æblerne svinder en hel del her. Bland citron og maizena og kom det op til æblerne efter et par minutter. Tag det af varmen, når det tykner og sæt det på køl til senere.
Bund og top: hak smøret i små stykker og bland det med mel og bagepulver. Det er især nemt i køkkenmaskenen. Tilsæt vandet lidt af gangen, når smøret er godt blandet i melet. Del dejen i to, det er en god ide at lave "bund klumpen" lidt større end "top klumpen". Kom dem i hver sin frysepose, og stil dem i køleskabet i en halv times tid. Der er dej nok til et rimeligt stort tærtefad og der bilmærke noget tilovers. Så man kan kostede mængden af dej, anden gang, ved at veje det overskydende og trække noget af dette fra næste gang:)
At ligge den sammen: smør fadet med smør og mel. Rul "bund klumpen" ud og anbring den i et smurt tærtefad. Fordel æblefyldet oven på. Fordel de resterende 50g smør i små stykker oven på æblefyldet. Rul "top klumpen" ud og anbring den oven på æblefyldet, tryk den godt ned over INDEN kanten skæres af langs kanten på tærtefadet. Prik hul ned ned æblefyldet med en gaffel. Drys med kanelsukker, pensel evt med et sammen pisket æg:)
Skal bages ved 180 grader i 35-45 min.

torsdag den 28. november 2013

Stempel småkager

Jeg fik et par kage stempler den anden dag, og de måtte jo lige afprøves. Faktisk blev resultatet overraskende godt, selvom det var på ren slump. Og at jeg ikke havde sukker i huset ;P

Ingredienser:
300g mel
200g blødt smør
100g flormelis
1 tsk vanilje pulver
1 tsk kardemomme
1 tsk ingefær
0,5 tsk kanel

Skør smørret i små stykker og bland melet i. Bland til sidst formelis og krydderierne i. Dejen må gerne hvile lidt inden du bruger den. Vis du stiller den i køleskabet, så sikre dig at den er varmet godt op igen inden du går videre. Rund dejen ud på ca 0,5 cm i tykkelse, og tryk runde stykker ud i ca samme størrelse som stemplerne. Placer dem på pladerne og tryk forsigtigt stemplet ned over, med pas på ikke at trykke for hårdt! Det hjælper at drysse stemplerne med lidt mel ind i mellem hver småkage. Bag 6-8 minutter ved 200 grader varmluft.


onsdag den 30. oktober 2013

Americanske pandekager


De her pandekager er rigtig lækre til brunch eller dessert. De amerikanske er meget tykkere end alm pandekager, og fungere rigtig godt på blinispande eller en spejlægs pande, da de ikke flyder ret meget ud.

Ingredienser:
400g mel
5 dl mælk
2 æg
2 spsk sukker
lidt salt
1,5 tsk bagepulver
2 spsk flydende fedtstof
+ sirup eller honning creme

Pisk mel og mælk helt homogent. Kom de resterende ingredienser i dejen og pisk sammen. Lad gerne dejen stå lidt inden bagning. Bag ca 2 min på hver side:) fedtstof til bagning afhænger af panden, så prøv dig frem:) 
For at give dem lidt mere smag, kan man putte vanilje, kardemomme eller lidt citron i. 

mandag den 21. oktober 2013

Chokolade og karamel kage

Min elskede sukkergris af en lillesøster er lige blevet 16 år, og hun ønskede sig en kage med karamel og chokolade. Den smager fantastisk, men man spiser kun et stykke dog;) Kagen er bygget op af fire lag bunde, en vanilje, en karamel, en karamel og chokolade samt en chokolade bund, med flydende karamel imellem hvert lag.
Ingredienser:
Vanilje og chokolade bund:
225g blød smør
225g sukker
225g mel
1 tsk bagepulver
3 æg
1,5 dl neutral yoghurt
1 tsk vanilje essens
3-4 spsk kakaopulver 
Karamelbunde:
225g blød smør
225g lys muscovado eller brun farin
225g mel
1 tsk bagepulver
3 æg
1,5 dl neutral yoghurt
1 spsk kakaopulver 
Pynt:
en potion karamel sovs eller et glas dolce le leche
140g lys chokolade
140g mørk chokolade
3 dl fløde

Bland alle ingredienserne til de først bunde, bortset fra kakaopulveret! Pisk godt. Del dejen i to, det er omkring 440g i hver. Pisk kakaopulveret i en af potionerne. Kom dem i en 20cm springform og bag i ca 25 min ved 180 grader. Men hold øje med at de ikke får for meget, for så bliver de tørre:/ Gentag for karamelbundene. Vis de ligner hinanden for meget kan man tilføje lidt ekstra kakao i den ene bund. Bundene skal gerne have fire forskellige farver:
Når bundene er kolde skæres toppen af, så de bliver lige høje og flade på toppen. Stabel bundene med et lag karamel i mellem. Kage bliver rigtig flot når man skære ind i den. Start med chokoladebunden, da den er den tungeste, slut af med vaniljen. 
Mens den lige står og sætter sig, kan man lave chokolade pynten. Smelt al chokoladen over vandbad, tag af varmen og rør fløden i. Her har jeg pisket det op for at give det lidt lethed, men det størkner alligevel og farven bliver ikke helt så fin desværre:/ Men kagen er så fin, når man tager et stykke.

lørdag den 5. oktober 2013

Brunsviger

Der er altid meget diskurtion om hvorvidt en kagemand skal være en brunsviger eller en vandbakkelse. I vores familie er det en brunsviger fra bageren, men til min fødselsdag ville jeg prøve kræfter med at lave den selv:)
Ingredienserne:
Dej:

2,5 dl sødmælk
50 g gær
100 g blødt smør
2 spsk sukker
1 tsk salt
4 æg
1 tsk kardemomme
600 g hvedemel
Fyld:
200 g smør
200 g farin

Mælken lunes til fingervarme. Gæren smuldres og blandes i mælken. Bland sukker, kardemomme, salt, æg og ca halvdelen af melet i. Tilsæt det bløde smør og det sidste mel til dejen er glat og smidig. Beklæd en bradepande med bagepapir og "spred" dejen ud der på. Det er kan ikke rigtig smøres ud, så det er nemmest at bruge fingerne. Lad dejen hæve en times tid.

Smelt smøret og farinen ved svag varme, pas på det kan brænde på! Når det er godt blandet hældes det på den hævede dej. Tryk dybe huller i dejen med enden af en grydeske. Så fordeler fyldet sig ned i dem. Lad dejen hæve yderligere 15 minutter. Bag ved 200 grader i ca. 30 minutter. Men hold øje med den for den bliver tør vis den får for længe. 

Pynt med fx slik eller marcipan for at give den et festligt præg:)



lørdag den 21. september 2013

Hjerteformede Hindbærsnitter


Så er det ved at være min fødselsdag, og i den forbindelse ville jeg tage lidt kage med på arbejdet. Da en af mine arbejdskammeraters ynglingskage er hindbærsnitter, slog jeg på det:) Denne opskrift giver ca. 15 styk

Ingredienser:
½ vaniljestang
70g flormelis
150g tempereret smør
250g mel
1 tsk bagepulver
½ dl vand
Hindbærsyltetøj
flormelis til glasur
krymmel

Flæk vaniljesangen på langs og skrap kornene ud. Bland med en lille smule flormelis med knivspidsen. Bland vaniljesukkeret med resten af flormelisen, smøret, mel og bagepulver. Man kan bruge en håndmixer, men er klart bedre i en røremaskine. Når det er godt blandet, æltes vandet i. Dejen stilles nu i køleskabet. 
Tag dejen ud af køleskabet efter 30 minutter. Rul den ud på bordet med noget mel, i ca 3 mm's tykkelse. Jeg har stukket dem ud med en hjerte form, men man kan sagtens bare bage den i hel form, og så skære snitterne ud. 
Bag snitterne i ca. 10 minutter i min ovn. De skal være lidt stive, men skal også føles lidt ubagte. Ellers bliver de for sprøde. 
Når de er kolde, kan man finde dem der passer bedst sammen to og to. Hov lav noget glasur først, ikke alt for tyndt. Dette er bare en blanding af flormelis og vand.
 Smør glasur på det ene hjerne (den med over siden op) med en kniv, drys straks med krymmel. Ellers vil det ikke sidde fast.
Kom derefter syltetøj på den anden, men kom endelig ikke for meget på. For så løber det ned af siden, når man bidder i dem.
 Lig dem oven på hinanden og vola, fine hjerteformede hindbærsnitter. Opbevar dem i en kagedåse og spis dem i løbet af et par dage:)


torsdag den 8. august 2013

Hjerteboller

Det her er i teorien ikke kage, men falder ind under bagning;) Opskriften er egentlig meget simpel:
Ingredienser:
100 g smør
2 dl vand
3 dl mælk
50 g gær
50 g sukker
½ tsk salt
1 æg
ca. 900 g mel
Smelt smørret, i gryde eller micro, og stil til at køle. Varm mælk og vand op til finger temperatur, det kan gøres ved at bruge kogende vand  og køleskabskoldt mælk. Det må ikke være for varmt inden man blander gæren i, ellers dræber det gærbakterierne. Bland derefter sukker, salt, æg og lidt mel i, derefter smøret. Vis smørret komme i først, vil det omkapsle gærbakterierne og miste sin effekt. Bland mel i til det har en god konsistens. Ælt godt igennem og stil til hævning i 30 min et lunt sted. Tag dejen ud på bordet og ælt godt igennem. Jeg har tilføjet noget lysserødt farve og trykket dem ud med en hjerte form, for at give det et romantisk look <3
De skal have 10-12 min ved 200 grader alm ovn. Dem med glat overflade er penslet med æggeblomme. Selvom de bliver lidt brune på toppen, bliver de dejlig lysserøde inden i.

fredag den 2. august 2013

Rosen kage


Jeg har forelsket mig lidt i den her dekorations teknik, det er relativt simpelt og giver et rigtig flot resultat. Kagen her er lavet med hvidchokolade mousse og hyldeblomst, samt bær i moussen. PSC'en er rørt op med en smule hinbærsaft, for at give et friskt pust. Men selve mønstret er lavet med en stjernetyl, eller en winston M1 tyl. Hvor man langsomt drejer sprøjteposen rundt, mens man holder et konstant tryk.














søndag den 28. juli 2013

Jordbærkage

Jordbærkage, eller jordbærtærte, er en rigtig lækker kage på dette tidspunkt af året. Jeg har lavet en mazarin bund, med en fløde opblandet vaniljecreme, men tror der er et bedre valg til cremen. Desværre kan min kæreste ikke lide jordbær, af alle ting!, så det er ikke en kage jeg laver ret tit.
Ingredienser:
Bund:
200 g marcipan
200 g smør
200 g sukker
4 æg
50 g hvedemel
Vaniljecreme:
1 vaniljestang
2 dl mælk
2 æggeblommer
1 spsk maizena
2 spsk sukker
Desuden:
1 dl fløde
1 dl mascarpone
50 - 100 g mørk chokolade
1 bakke jordbær
lidt mynte blade
Vaniljecremen kan med fordel laves først. Skrab vaniljekornene ud af stangen og bland med lidt sukker for at separere kornene. Rør vaniljesukkeret sammen med æg og maizena. Varm mælken op og bland med æggeblandingen. Kog dette op til det begynder at tykne. Tag det af varmen med det samme, hæld det i en skål og pres witawrap helt ned over cremen. Ellers dannes der kondens under plasten og cremen vil danne skorpe. Stil i køleskabet til kold.

Pisk marcipan, tempereret smør og sukker sammen. Det tager lidt tid før det bliver ensartet. Rør æg i et efter et og tilsidst mel. Hæld dejen i en smurt tærteform. Det kan være en fordel først at smøre med smør og bagefter drysse med mel. Det er nemmere at få fri bagefter. Ved en tærteform på ca 25 cm, som opskriften her passer til, skal den have 20 - 35 min ved 175 grader. Den skal helst ikke blive for tør. Hak chokoladen fint, mens bunden er i ovnen. Kom chokoladen på den varme bund og smør den ud. Det kan være en god ide at komme den i køleskabet, ellers tager det en mindre krig for chokoladen at størkne. Ved godt at det kan blive misfarvet, men det er jo lige meget når cremen skal oven på.
Pisk cremen med mascarponen og vend den piske fløde i cremen. Placer cremen oven chokoladen. Pynt med jordbær og mynte blade. Man kan komme lidt jordbærsirup eller hyldeblomstsirup oven på jordbærene. Har jeg dog ikke gjort her.