Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag

mandag den 18. august 2014

1 dej, så mange muligheder!

Da vi snart bliver forældre, har jeg bagt forskellige ting til fryseren eller til kagedåsen. Dejen her kan laves til så mange forskellige småkager. Selve grunddejen laves sådan:

Ingredienser:
250g blødt smør
200g sukker
1 vaniljestang
1 æg
350g hvedemel

Smør, sukker og vanilje piskes. Ægget tilsættes og piskes godt sammen, herefter tilsættes melet. Rul dejen til en pølse på ca 5 cm i diameter. Dejen stilles i køleskabet i mindst 1,5 time, pakket ind i folie. Skær dem i 5mm skiver og bag dem ca 10 min ved 200 grader.

Nogle af de varianter jeg har haft hæld med:

Snørre med marmelade:
Rulles ud mellem to stykker bagepapir. Kom et lag syltetøj på dejen og rul den sammen til en pølse. Kom den i køleskabet til stiv. 

Snørre med kakao:
Del dejen i to, og bland den ene halvdel med et par spsk kakaopulver. Rul dejene ud mellem bagepapir, læg dem oven på hinanden og rul dem til en pølse. Stil i køleskabet til stiv, for så er den nemmere at skære ud.

Med chokoladestykker:
Tilsæt ca 100g hakket chokolade til dejen, inden den pakkes til køleskabet.

Rullet i mandel og sukker:
Bland lidt mandel mel eller fint hakkede mandler med grov rørsukker eller perlesukker. Rul den kølede dej i blandingen lige inde den skæres.

torsdag den 28. november 2013

Stempel småkager

Jeg fik et par kage stempler den anden dag, og de måtte jo lige afprøves. Faktisk blev resultatet overraskende godt, selvom det var på ren slump. Og at jeg ikke havde sukker i huset ;P

Ingredienser:
300g mel
200g blødt smør
100g flormelis
1 tsk vanilje pulver
1 tsk kardemomme
1 tsk ingefær
0,5 tsk kanel

Skør smørret i små stykker og bland melet i. Bland til sidst formelis og krydderierne i. Dejen må gerne hvile lidt inden du bruger den. Vis du stiller den i køleskabet, så sikre dig at den er varmet godt op igen inden du går videre. Rund dejen ud på ca 0,5 cm i tykkelse, og tryk runde stykker ud i ca samme størrelse som stemplerne. Placer dem på pladerne og tryk forsigtigt stemplet ned over, med pas på ikke at trykke for hårdt! Det hjælper at drysse stemplerne med lidt mel ind i mellem hver småkage. Bag 6-8 minutter ved 200 grader varmluft.


mandag den 21. oktober 2013

Oreo cookies

De her cookies er faktisk min svigerindes ide, men min kæreste har, som sagt tidligere, en fascination af oreo's. Faktisk forsvandt de så hurtigt, at jeg ikke nåede at fotografere dem efter bagning ;)


Ingredienser:
225g blødt smør
350g muscovado eller brun farin
2 æg
½ tsk vanilje essens
400g mel
½ tsk salt
2 tsk natron
225g chokolade, helst marabou
150-200g oreo's

Pisk smør og sukker, tilsæt æggene et af gangen. Tilsæt salt, natron, vanilje og tilsidst melet til dejen. Hak chokoladen og rør det i dejen. Læg en klup dej oven på en oreo. Dejen flyder ud omkring oreo'en, så der behøver ikke være ret meget omkring siderne. Bag i ca 12 min ved 175 grader. De skal føles bløde, men må gerne få revner på toppen. Lad dem køle på en rist og nyd lune eller gem i en kagedåse.