lørdag den 5. oktober 2013

Flødeboller med smag

Flødebollerne her forsvandt som dug fra solen. De er lidt anderledes og smager forfriskende godt.
Jeg har lavet bundene lidt anderledes denne gang, for vi har en del der ikke kan lide marcipan. 
Ingredienser til bunden, passer til 1-2 plader:
2 æggeblommer
90 g sukker
80 g blødt smør
120 g mel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk fint salt

Pisk æggeblommerne og sukkeret hvidt. Pisk derefter smøret i, det er vigtig at det er lidt blødt (stue temperatur). Tilsæt bagefter de tørre ingredienser. Det bliver lidt smulret og usammenhængende vis man bruger en el-pisker. Så tryk det sammen med fingerne til sidst. Rul ud i 4 mm's tykkelse mellem to stykker bagepapir og stil i køleskabet en halv times tid. Løsen bagepapiret på begge sider og stik små runde bunde ud. Bag bunderne i ca. 15 min ved 170 grader ved varmluft. Lad dem køle HELT ned inden de sprøjtes med fuld.

Jeg har benyttet samme opskrift på fyldet som på mit andet indlæg flødeboller. Men har har jeg lavet to smags varianter, hindbær og rosen. I begge har jeg tilsat lidt lyserødt farvepasta, lidt forskellig mængde dog. Ved hindbær har jeg tilsat mellem 1-2 spsk hindbæressens (kan fåes i føtex fx), ved roser har jeg udbyttet al vandet med Rosenvand (fåes fx i salling).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar