Min kæreste elsker kanelsnegle! Så til barselbesøgende har jeg bagt den her version:) eller rettere har puttet dem i fryseren. De er frosset ubagte, men vi bagte et par stykker, bare for at prøve. Og de smager bare SÅ godt! Men de er lidt omfattende pga den lange ælte tid.
Ingredienser:
5 dl kold sødmælk
50g gær
1 æg
1 kg hvedemel
150g sukker
15g salt
12g kardemomme
150g smør
Fyld:
250g blødt smør
250g sukker
4 spsk stødt kanel
Gæren røres ud i mælken. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme, ælt til dejen er glat og fin. Det er hundrede gange nemmere i en røremaskine! For det tager ca. 20 min. Skær smørret i små tern og ælt det ned i dejen. Dette tager igen omkring 20 min. Hold øje med maskinen, for den kan godt blive noget varm... Lade dejen hæve lunt i 1,5 time med et klæde over.
Bland kanel, sukker og smør. Rul dejen ud til et stort rektangel på ca. 40 x 50 cm. Smør kanel-sukker smørret ud på dejen. Fold 1/3 af dejen ind over fra højre og derefter, den sidste 1/3 fra venstre ind over. Rul dejen ud til ca 30 x 60cm. Skær strimler på ca 1-2 cm i bredden. Jeg har halveret dem fordi jeg ikke synes de skal blive alt for store. Hold fast i enderne og snor dejen. Tvist og lad lukningen være nederst. Lad dem hæve et par timer, pensel dem med sammenpisket æg og drys med sukker. Bag dem ved 200 grader i omkring 15 min.
De kan sagtens fryses, men inden de bages. Lad dem hæve længe og pak dem ned med papir imellem.
De kan sagtens fryses, men inden de bages. Lad dem hæve længe og pak dem ned med papir imellem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar