mandag den 9. september 2013

Bryllupskage til Stig og Mette

Da min far og hans Mette skulle giftes 7.9.13, kastede jeg mig ud i min første bryllupskage. Brudeparret havde valgt, gennem flere smagninger;), at kagen skulle indeholde hyldeblomst mousse, hvid chokolade mousse og friske hindbær og blåbær. Bundene er lavet af drømmekage dryppet med vaniljesirup. Opskrifterne er her på bloggen. Da der var inviteret 110 mennesker til reseption, havde jeg regnet mig frem til at vi skulle bruge 5 etager. Jeg har brugt et skema, jeg fandt på et debat forum. Det regner lidt for meget kage, men så er der jo bare lidt til de næste dage:) Stativet her er lejet hos specialkøbmanden i Aarhus.
Mousserne blevet lavet over flere gange, faktisk var der så meget, at jeg ikke havde skåle der var store nok. Så efter en ordenlig rengøring brugte jeg grøntsagsskufferne i køleskabet.
Jeg samlede dem i min lejlighed i Aarhus, inde i deres bageringe. Derved var de ikke så følsomme under transporten til Mariager, hvor brylluppet blev holdet. Et lille heads-up de nedderste bageringe kan ikke være i ovnen, så de skal samles af flere stykker fra en bradepande. Den nedderste var også så stor at jeg ikke kunne pynte den mens den skulle være på køl. 
Så det betød en lidt hurtig exit fra kirken, og en hurtig dekorering af siden og samling ude på bordet. Men den blev nu helt flot;)

3 kommentarer:

  1. Det var en helt igennem fantastisk smuk kage - og den smagte himmelsk. Jeg havde fornøjelsen af at smage den til Stig og Mettes bryllupsreception.

    SvarSlet
  2. Rigtig fin kage, havde tænkt mig at lave sådan en til mit eget bryllup. Men er det smørcrem du har tyllet roser med???

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja:) og så har jeg tilsat en smule vanilje ekstrakt for at modvirke smør smagen.

      Slet