søndag den 24. maj 2015

Chokoladefondant a la blomsterberg

Disse vildt lækre kager smager fantastisk, men de er MEGET tunge. Jeg serverede mynte-is til disse, men alle slags friske is er dejlige. Opskriften giver ca 6 stk

Ingredienser:
100 g mørk chokolade
100 g smør
50 g sukker
40 g hvedemel
100 g pasteuriserede æggeblommer
50 g pasteuriserede  æggehvider
Flormelis til drys

Chokoladen hakkes fint og smelt sammen med smør og sukker over vandbad. Det må ikke blive for varmt. Sigt mel i chokoladeblandingen og rør godt sammen. Tilsæt æggeblommer og æggehvider og rør godt.

Smør 6 stk kageringe, det er nemmest med en fedt spray. Kom dejen i en sprøjtepose og fyld ringene 3/4 op.

Stil dem i køleskabet indtil de skal bruges. Bag fondanterne i en 200 grader ovn i 7-10min. Midten skal være ubagt! afkøl 1 minut inden de tages ud af formen. Server STRAKS sigt gerne lidt flormelis over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar